Hvad lavede Leonora?
Kom morderen i fængsel? Hvad fik en hører i løn? Maribos byquiz er færdig og klar til brug.
Stil dig på torvet – gå ind på http://historiespor.dk/maribo/ med næsen mod Rådhuset – og gå en tur på en lille time med 12 stop.
Det er supersjovt at lave, men det er krævende, for man skal have en enorm mængde information i hovedet, før man kan omsætte det til noget brugbart. Og det skal helst være det samme hoved, for tingene skal jo kobles sammen. Men det er netop den udfordring – at overskue, finde godbidderne og så få noget brugbart ud af det, alle kan have glæde af – som jeg er vild med.
Og så bliver man glad, når turistchefen melder tilbage med ”det var vildt spændende at læse både de rigtige og de forkerte svar – og jeg har læst dem alle!” efter selv at have prøvet turen.
Det var så sidste quiz før sommerferien – første var til Døllefjælde-Musse Naturpark, nr. 2 til Det Sorte Geomuseum og her til Maribo by. Der er mange andre muligheder, som jeg håber, jeg kommer til at udforske fremover. Måske noget virksomheds- eller eventorienteret eller i forbindelse med identitets-/udviklingsprojekter.