Hvor begynder man?

Hvor begynder man?

Man står der et nyt sted, som man tænker er spændende, men hvordan får man taget hul på oplevelsen?

Hvad er der at engagere publikum med?  Hvis der kun er noget at kigge på, varer besøget næppe længe, for de fleste vil have fingrene i noget og lære og være med og aktiv, og det forudsætter der er et eller andet, som kan fortælle på en måde som inddrager publikum på forskellig vis. Og ikke mindst fortæller dem, hvordan man ’lukker op’ for stedet.

Mange steder er der ikke personale – måske fordi de er et naturområde en udstilling, hvor der ikke er nogen at henvende sig til, eller som kan lede seancen, og så må man levere noget, som publikum selv kan tage fat i og lege med, uden at der skal mere til.

Det handler om…

Det kan man i hele byrum, over en landsdel eller i et naturområde ved at vælge et fokus og så starte der. Det kan handle om planter, om historie, om mennesker, der har gjort noget eller boet et sted, og man kan krydse det med noget, man skal lave, hvor man finder noget et sted eller skal henvende sig til en butiksindehaver for at få fat i noget, man skal bruge eller samle for at finde svaret på en gåde.

Der er mange måder at gøre det på, afhængigt af hvad det skal – noget kan koste penge, noget skal man have udstyr til, noget er bare et bruge mobilen som fx i Musse Naturpark. Det kan blive rigtigt sjovt, hvis man gør det på en god måde – og på flere niveauer, hvor hele familien kan være med og måske konkurrere mod hinanden. Og der må godt være noget svært.

Hurtigt er ok

Hvis der lige mangler et pift et sted, kan det gøres på ganske kort tid, hvis man har fat i en, der kan spotte det, der kan bruges og få sat noget sammen – og så kan man jo ændre og udvide næste år, så der bliver ved med at være noget at komme efter. Det er en forholdsvis let måde at få ’nu har vi osse’ og kom og prøv, uden der skal være en masse ressourcer til rådighed, og som regel er det gratis for gæsten, som måske bare skal have mobilen op af lommen for ar være med. Det er til at overskue, og man ved, når man er færdig –  der er ingen løse ender.

Konkret giver mening

Jeg synes, det er sjovt at samle lokal viden og sætte den i spil, så alle kan være med – både dem, der gerne vil bidrage eller have deres ting eksponeret – og alle dem, der efterfølgende kommer og leger med. Det er en effektiv måde at engagere i begge ender, hvor man i arbejdet kan lære om hinanden og sætte samarbejder i gang, man ikke lige havde tænkt – og for gæsterne er der en dør til stedet, som er indbydende, og en vej rundt, som gør det lettere at få noget ud af det.

Når man har været aktiv, husker man bedre, og så er der meget mere at fortælle andre bagefter. For alle giver det noget ekstra, at der er et fokus, en mening, en vej, et mål.

 

Anduin