Maribo Byquiz

Maribo Byquiz

Denne quiz vil tage dig gennem en lille og hyggelig del af Maribo by og præsentere dig for lidt af bylivet, som det har udspillet sig i århundreder. Turen er 1.4 km og tager under 1 time at gå. Der er flere bænke undervejs.

Klik på dit valgte svar. Du kan straks se, om det er rigtigt – og få lidt mere at vide, uanset om du svarer rigtigt eller forkert.

Brug samme ’tilbage’ knap

 

som du plejer  på telefonen, for at gå tilbage til spørgsmålene.

 

Lad os starte på

Torvet

hvorfra man – ganske som i 1917 – ’er orienteret og klar over, hvor byens forskellige dele ligger… Maribo er en overskuelig by.’

Her på Torvet ligger

 1.   Maribo Rådhus

Rådhusene, hvoraf dette er det sidste på denne adresse, har været brug til meget fra fængsel til fester, hvor der har været ’udstødt vinduer, sønderslået borde og bænke’, så det må have gået livligt for sig – til festerne. Og her starter vores quiz, for her var byens arrest. I arresten var forholdene spegede og opsynet længe noget, der kunne være hentet fra en operette. I 1767 klagede stiftamtmanden over, at alle fanger var?

a   Stukket af

b   Blevet benådet

c   Sendt i forvaring i Nykøbing

 

Bag rådhuset – på hjørnet af

 2.   Torvet 18

ligger et hus, hvor der engang var skole. Den første skole i Maribo var Latinskolen, som byen overtog fra klostret i 1621. Eleverne blev undervist af rektor og en ’hører’. De fik en meget beskeden løn, som var delvist i naturalier og betalt af byens borgere. Hvad bestod lønnen bl.a. af?

a   Andel i en gris

b   Spisedage hos borgerne

c   Vadmel til tøj

 

Fortsæt på ‘bagsiden’ af Torvet forbi 3 huse, til du kommer til bitte lille Kapellanstræde og drej ned, til du kommer til nr. 6-12. Det er

 3.  Kapellanhuset

Det er det ældste hus i Maribo. Maribo var flere gange plaget at store ildebrande, som er årsagen til, at der er så få meget gamle huse. Efter branden i 1832 var der en skorstensfejer, som mente, at branden skyldtes ildspåsættelse, og han ville finde den skyldige med trolddom. Han samlede nogle til et møde, hvor man så skulle finde den skyldige. Hvilken metode brugte de?

a   Tage et lys i hænderne og sige et navn – det ville gå ud, når den skyldige blev nævnt

b   Lade et sold gå rundt – det ville gøre udslag, når man nævnte den skyldiges navn

c   Lade et pendul gå på omgang – de ville svinge, når den skyldige blev nævnt

 

For enden af strædet kan du gå til venstre ned på

 4.  Gåsetorvet

Her stod engang en af byens brønde, så det har været et sted, hvor mange mennesker færdedes. I Maribo var der som andre steder meget mørkt om natten og en brolægning, som den du lige har prøvet i Kapellanstræde. I 1865 fik man moderne gaslamper. Det skete ved juletid, og pga. det traditionelle klubbal 2. juledag, hvor det meste af byen var ude til sent, gjorde man hvad?

a   Fremskyndede starten, så der var flot lys til balgæsterne

b   Ventede med starten til efter ballet, så ingen blev skræmt

c   Tændte hver anden lampe, så folk kunne vænne sig til lyset

 

Hvis du fortsætter ned af Brødregade, kommer du forbi det gamle sygehus, og for enden af Brødregde kan du gå ind ad den store låge til Kirkegården.

Hvis du går lige ud ad den brede sti næsten helt ned til den anden ende, kommer du til

 5. Den katolske gravplads

Den katolske kirke – Skt. Birgitta – ligger i Maria Gade. Fra 1890’erne kom polske arbejdere til Lolland for at arbejde i roemarkerne; nogle af dem boede i Polakkasernen i Tågerup, som nu er museum. En bestemt ting fik særlig betydning for, at mange polakker blev boende på Lolland. Hvilken?

a   Ægteskab

b   Første verdenskrig

c   Polakloven

 

Herfra kan du gå – måske ad den yderste sti – op til

 6.  Domkirken

Kirken er stor, for den blev bygget til Mariebo Kloster, hvor den skulle have flere helgenaltre, adskilte områder for munke og nonner og desuden plads til de mange pilgrimme, som besøgte klostret. Da det blev nedlagt, var kirken alt for stor til byen. Den forfaldt og blev også taget i brug til andre ting, for de lokale kirkegængere fyldte ikke meget. Hvad blev kirken også brugt til?

a   Læsesal

b   Indkvartering af soldater

c   Lagerplads for byggematerialer

 

Domkirken var oprindeligt kirke for

 7.  Mariebo Kloster

som der kun er disse sparsomme ruiner tilbage af. Efter reformationen blev de danske klostre nedlagt – men ikke Mariebo, som blev adeligt jomfrukloster, og hvor de gamle katolske nonner fik lov at blive på livstid. Det gav en del problemer – dels med de gamle nonners katolske vaner – men mest med jomfruerne. Hvad blev det største problem?

a   Der var ikke jomfruer nok

b   Jomfruerne skændtes og sloges

c   Jomfruerne fik ikke mad nok

 

På den åbne plads mod Maribo Sø står der en søjle med en krone. Den repræsenterer

 8.  Leonora Christine

Christian den Fjerdes datter var gift med Corfitz Ulfeldt og involveret i flere omgange af landsforræderi. Derfor sad hun indespærret i Blåtårn på Københavns Slot i 21 år. Da hun til sidst fik sin frihed, måtte hun flytte til Mariebo Kloster, hvor hun levede de sidste år af sit liv med tid til både skriverier og – hvad mere?

a   Male

b   Gå ture

c   Dreje elfenben

 

Herfra går turen ned mod bymidten igen – denne gang ad

 9.  Klostergade

hvor der bl.a. har været bryggeri og ‘maltgjøreri’ i nr. 19-21. Gaden hørte til klostrets enorme område, som i 1621 omfattede 451 gårde, 114 huse og 3 møller. Byens, klostrets og godsernes jord lå side om side. I 1559 havde Engestofte en foged, som ikke just var populær i byen, og en dag, han var i Maribo, blev han simpelthen skudt ned på gaden. Hvad skete, da morderen Rasmus Hetland blev sat fast for mord?

a   Byfogeden nægtede at dømme i sagen

b   Borgerne skrev til kongen om benådning

c   Abbedissen fik ham dømt

 

For enden af Klostergade ligger

 10.  Lilletorv

Den smukke røde murstensbygning

var engang en del af ‘Vulcan’ – en stor maskinfabrik. De karakteristiske huse i Skimminge i den anden ende af byen blev bygget til fabrikkens tekniske personale i 1897-1900 for at tiltrække veluddannet arbejdskraft. Vulcan leverede materiel – bl.a. vogne – til både roebaner og jernbaner. Ganske som nu kunne der opstå komplikationer med nye tog. Hvilke problemer var der bl.a. med personvognene?

a   Det regnede ind

b   Kunderne ombestemte sig hele tiden

c   Der var problemer med fortoldning af materialerne

 

Gå tilbage mod Torvet. Her ligger på venstre side den store købmandsgård

 11.  Qvades Gård

Familien var en af de førende købmændsfamilier i Maribo, og Aktieselskabet C.A. Qvade & Co. fik i anledning af 100-års jubilæet i 1943 skrevet en bog om slægten, hvor ’en opmærksom læser ikke vil kunne undgå at være bleven slået af det rige initiativ, den enestående virkelyst, ja vi kan sige det vovemod, parret med flid og arbejdsvilje, der prægede slægten Qvade’. Butikken åbnede dog som ‘blandet landhandel’ i beskedne rammer i 1843. Da forretningen blev udvidet, var Bandholm Havn en vigtig del – specielt for eksport af hvad?

a   Kolonialvarer

b   Brændevin

c   Smør

 

På torvet ligger også

 12.  Byfogedgården

Det var den sidste administrationsbygning for byfogederne, som bl.a. var ansvarlige for skatteopkrævning. Ved alle byporte bev alle varer pålagt en komsumptionsskat. Her mødte bonden ‘posekiggeren’, som skulle kontrollere, at intet slap ind, uden der var betalt skat. Det blev lidt af en sportsgren at snyde og drille betjentene. De svarede så igen med at være krakilske, og nogle snød også bønderne. Hvordan kunne en betjent snyde?

a   Han kunne veje varerne forkert

b   Han kunne give kvittering for mindre, end der var betalt for, og påstå snyd

c   Han kunne opsøge virksomheder og påstå, der var brugt smuglervarer til produktionen

 

Vi håber, du har haft fornøjelse af en tur gennem Maribos gamle ader og historie.

 

Du kan gemme quizzen ved at bogmærke siden og vælge ’tilføj til startskærm’ eller vælge ‘side’ i browsermenuen og vælge ’tilføj genvej til side’ – så gemmes der et link sammen med de øvrige apps, som åbner quizzen, når du klikker på linket.

 

 

Udarbejdet af FP Anduin © Historiespor 2018 til

Quizzen er støttet af Bylivspuljen under Områdefornyelsesprojektet.