Næste by – Nykøbing

Næste by – Nykøbing

Arbejdet er startet – boghylden bugner foreløbigt af 50+ bøger om Nykøbing Falster, som bliver afsæt for det videre arbejde med at finde de sjoveste historier fra byens over 700 års historie. Historier om mennesker, begivenheder, og et slot der ikke er der…

Det er spændende at tage fat på en ny by og finde dens personlighed – få vævet en fortælling, som er sjov og som siger os noget i dag. Der har været betydningsfulde mennesker og begivenheder, som kan blive til spørgsmål og svar, der fortæller noget interessant, så byen træder frem som helt sin egen.

Hvilke historier, der træder ud af kilderne og byder sig til, er aldrig til at vide på forhånd. Det eneste, jeg er helt sikker på, er at det bliver sjovt.